Home Nyheder Nystartede Air Lituanica leaser Embraer

Nystartede Air Lituanica leaser Embraer

0
SHARE

Air-LituanicaFlyselskabet starter driften den 30. juni og har til det formål leaset to Embraer E-170 fra Estonian Air og en E-175 fra ECC Leasing.

Den første rute bliver fra Vilnius til Bruxelles, som følges af flyvninger til Amsterdam, Berlin, Prag, München og Moskva indenfor det første år.

Air Lituanica og Estonian Air har desuden indgået et omfattende samarbejde, hvor Air Lituanicas flyvninger  får Estonian Airs flightnumber, hvilket giver adgang til eksisterende booking-kanaler og andre partnerselskaber.

Ifølge Air Lituanicas CEO, Erikas Zubrus, vil de to selskaber samarbejde på flere områder, herunder interlining og codeshare aftaler.

“Samarbejdet vil give os større effektivitet og konkurrencedygtig service”, siger Estonian Airs CEO Jan Palmer. Estonian Air flyver med tre Bombardier CRJ900 og to Embraer E-170, men har været på udkig efter opgaver for selskabets to øvrige E-170.

I januar 2009 gik det Vilnius-baserede Lituanian Air Lines konkurs og gav plads til lavprisselskaber, som for eksempel Ryanair og Wizz Air på det litauiske marked.