Home Nyheder Ny rute fra København til Porto

Ny rute fra København til Porto

0
SHARE

Fra 12. april 2012 indleder SATA flyvningerne – i første omgang med én ugentlig afgang. Efter et ophold flyves videre til Ponta Delgada på Azorerne.

”Det er første gang, at Porto bliver betjent direkte fra Norden, hvilket giver rejsende fra hele Norden bedre adgang til det portugisiske fastland. Samtidig håber vi, at ruten kan trække flere portugisere til Danmark,” siger Ole Wieth Christensen, ruteudviklingschef, Københavns Lufthavne.

SATA har hovedbase i Ponta Delgada og råder over otte Airbus A310 og A320, som betjener destinationer i Canada, USA og Europa. SATA flyver allerede i dag fra Københavns Lufthavn til Madeira og Ponta Delgada. 

Ruten til Porto/Ponta Delgada bliver betjent af en Airbus A320 med plads til 161 passagerer.

Skrevet af Flemming Juul