Home Nyheder Ny kurs for Azamara Club

Ny kurs for Azamara Club

0
SHARE

Sådan siger Larry Pimentel, ny president & CEO for Azamara Club og tidligere topboss i Cunard, Seabourn og SeaDream. Han har analyseret rederiets to mindre skibe, hvor han rejste han anonymt, før han accepterede stillingen. Han var imponeret over service, gastronomi og indretning, men rystet over de lave priser.

 

”Jeg kan love at priserne vil stige. Vores målsætning er fortsat at tilbyde den bedste ’value for money’ og dermed være lidt billigere end tilsvarende produkter. Især på priserne for suiterne”.

 

En af de større kahytter med betegnelsen ’suite’, tilbyder fra april butlerservice. Som gæst i en suite kan man vælge at spise i en af de to små specialrestauranter uden at betale ekstra. Her er kapaciteten på under 100 gæster i hver. I skibets hovedrestaurant er der fri seating og ingen faste pladser.    

 

Fremover hedder rederiet ’Azamara Club Cruises’ og der indføres en række ændringer.  Fra april, vil drikkepenge og husets vine være indeholdt i prisen. Transfers fra lufthavn til skib og retur er fortsat for egen regning, men transport til bykernen på de enkelte anløb, vil være inkluderet. 

 

Azamara Club vil ’tage det mere med ro’. Passagererne får længere tid i havnene. Det drejer det sig om at have nok tid til at kunne opleve og nyde destinationerne uden stress som alternativ til de større skibe, der er destinationer i sig selv, og hvor gæster ofte vælger slet ikke at gå i land.

 

Azamara Club driver to mindre skibe med en kapacitet på ca. 700 gæster hver. Azamara Quest og Azamara Journey er bygget i 2000 og har hver en besætning på 390.

 

Ifølge Helle Johansen, produktchef for agenten How2cruise siger; at Azamara Club placerer sig midt imellem ’Ultra Deluxe’ rederierne og de store skibe og tiltrækker passagerer der ønsker mere fred og ro ombord, men også et højt niveau på service og gastronomi, samt lidt  underholdning, casino og flere restauranter at vælge imellem. 

Skrevet af Flemming Juul