Home Nyheder Ny forbrugerombudsmand

Ny forbrugerombudsmand

0
SHARE
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har udpeget en ny forbrugerombudsmand.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har udpeget Christina Toftegaard Nielsen.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har udpeget den kvinde, der de næste seks år skal beklæde posten som Danmarks forbrugerombudsmand.

Det er juristen Christina Toftegaard Nielsen, som tiltræder 1. marts. Hun kommer fra Justitsministeriet og bliver den femte i rækken af forbrugerombudsmænd siden oprettelsen i 1975. Ombudsmandens opgave er at føre tilsyn med, at markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning bliver overholdt, skriver business.dk.

Henrik Sass Larsen: ”Jeg er glad for, at Christina Toftegaard Nielsen har sagt ja. Med hendes solide juridiske baggrund og mangeårige ledererfaringer er jeg overbevist om, at hun er den rette til at videreføre og udvikle institutionens vigtige arbejde”.

Christina Toftegaard Nielsen afløser Benedikte Havskov Hansen, der siden årsskiftet har været konstitueret forbrugerombudsmand. Hun overtog posten, da den tidligere forbrugerombudsmand, Henrik Saugmandsgaard Øe, blev indstillet til posten som generaladvokat ved EU-Domstolen.