Home Nyheder Ny fælles tårnløsning for lufthavne

Ny fælles tårnløsning for lufthavne

0
SHARE

norsk flyvekontrolNorske Avinor planlægger fjernstyring af tårntjenesterne i flere norske lufthavne. Ved moderne kamera- og sensorteknologi overvåges ind- og udflyvning fra et center, der skal drive en fjernstyret tårntjeneste for op til 15 lufthavne hovedsageligt i Nordnorge.

”Det vil give en sikker og endnu mere effektiv drift. Det gør det muligt for flyselskaberne at opretholde det gode ruteudbud de har på de mange lufthavne i Norge”, siger adm. direktør Anders Kirsebom fra Avinor Flysikring.

Centret for de første 15 tårne lægges i Bodø og ambitionen er, at centret skal være klar i løbet af 2017. Baseret på erfaringerne fra Bodø, vil koncernledelsen tage stilling til videre udvikling af konceptet for at sikre international konkurrenceevne.

I Bodø har Avinor kontrolcentral med både operativt og teknisk personale. Bodø har også et luftfartsmiljø med aktører som Luftfartstilsynet, Luftforsvaret og Widerøe.

Tårncenteret bliver planlagt til at kunne håndtere tjenesten for op til 15 lufthavne, hovedsageligt lufthavne i Nordnorge med lokal flyinformationstjeneste (AFIS).

Avinor har i flere år udviklet fjernstyrede tårne og har testet teknologien ved Værøy helikopterhavn og Røst lufthavn. I stedet for at have et traditionelt tårn, hvor personer styrer flytrafikken på stedet, vil Avinor placere kameraer og sensorer i lufthavnene. Så samles tårnpersonalet i et større center, hvor man driver tårntjenesten for flere lufthavne samtidig.

”Mange af tårnene i Norge blev bygget i 1960-70 og er modne til opgradering eller udskiftning. Med fjernstyrede tårne undgår Avinor store dele af disse omkostninger. I fremtiden venter vi også, at én person vil kunne håndtere trafikken i flere lufthavne fra samme position – med betydelige muligheder for effektivisering”, siger Anders Kirsebom.