Home Nyheder Norwegian flyver Transavias passagerer

Norwegian flyver Transavias passagerer

0
SHARE

Transavia meddelte i september, at selskabet lukker sin operation i Danmark og nogle af de danske ruter allerede den 1. november. Transavia har valgt Norwegian som samarbejdspartner for at kunne tilbyde de berørte passagerer ombooking på de afgange, som Transavia kommer til at aflyse.

 

”Vi flyver i forvejen tusindvis af danskere til samme destinationer med vores nye fly og har netop udvidet antallet af afgange”, siger den danske presse- og markedschef hos Norwegian, Johan Bisgaard Larsen.

 

De passagerer, som bliver berørt af aflysningerne, vil blive kontaktet af Transavia med tilbud om ombooking eller pengene retur. Alle spørgsmål i forbindelse med ombooking og eventuel ændring af rejsetidspunkt rettes til Transavia indtil ombooking er sket.

 

For de passagerer, der ønsker ombooking, vil Norwegian ombooke passagererne og sende nye rejsedokumenter inden for syv arbejdsdage for individuelle passagerer og 10 arbejdsdage for grupper og bookinger via bureau.

Skrevet af Flemming Juul