Home Nyheder Norwegian flyver forbi SAS om fem år

Norwegian flyver forbi SAS om fem år

2
SHARE

norwegian-og-sasFortsætter den nuværende passagerudvikling i de to selskaber, er Norwegian om fem år større end SAS. Norwegian udbyder allerede i dag flere sæder fra Oslo end SAS.

Hjemmesiden anna.aero har kigget på Norwegian og SAS’ udbud til august. Opgørelsen viser, at SAS vil have 14% flere flyvninger end i august sidste år og 10% flere flysæder. Fremgangen skyldes bl.a., at SAS finske selskab, Blue1, er ombygget til at være et rent produktionsselskab for SAS. Også Cimber Air og Braathens Regional har flyvninger for SAS.

Sidste år havde SAS, med Blue1, 25,7 millioner passagerer mod Norwegians 17,7 millioner – en stigning hos Norwegian på 11% i forhold til 2011. Fortsætter udviklingen på samme vis, har Norwegian om fem år flere passagerer end SAS, viser opgørelsen fra anna.aero

Norwegian er i august i år større end SAS i Oslo og vokser hurtigere end SAS i København og Stockholm. Norwegian udbyder denne sommer 10% flere sæder fra København og Oslo end sidste sommer, mens stigningen i Stockholm er over 20%.

Denne sommer vil Norwegian samlet udbyde 15% flere flyvninger og 17% flere flysæder end sidste sommer.

Størst vækst denne sommer på lufthavne med over 25 ugentlige Norwegian-flyvninger – har Alicante (78%), London Gatwick (58%), Mallorca (45%), Paris Orly (42%), Helsingfors (41%), Nice (41%) og Barcelona (35%).

De to selskabers ti største ruter målt i antal ugentlige flyvninger er alle i Skandinavien. Størst er Oslo-Trondheim med 82 ugentlige SAS-afgange og 48 fra Norwegian.

Herefter følger ruterne fra Oslo til Stavanger og Bergen, fjerdestørste rute for de to selskaber er København-Stockholm med 61 ugentlige SAS-fly og 27 fra Norwegian, mens København-Oslo på femtepladsen har hhv. 61 og 27 ugentlige flyvninger.

Herefter følger Oslo-Tromsø, Stockholm-Luleå, Oslo-Stockholm, Stavanger-Bergen og på 10.pladsen København-Aalborg, hvor SAS i august i år får 34 fly om ugen mod Norwegians 32.

2 COMMENTS

  1. Det kommer jo helt an på spillereglerne. Hvis Norwegian som de andre lavprisselskaber fortsat kan slippe afsted med at ansætte deres folk på vilkår som i Thailand, Spanien, Estland og Irland, er det klart, at der ikke er nogen af de anstændige selskaber, der kan konkurrere med det.
    Til gengæld, hvis konkurrencen er helt lige, hvis alle selskaber skal behandle deres ansatte anstændigt, betale skat og bidrage til samfundets bevaring, så har vi en lige konkurrence, hvor SAS har lige så gode muligheder for at være størst om 5 år….

    • Hold nu op med at pive. Hvis man har baser i udlandet skal de selvfølgelig være bemandet med arbejdskraft fra dette land. I Danmark Sverige og Norge har Norwegian skandinavisk arbejdskraft. Hvad er forskellen på det stunt SAS lavede i november mod deres personale mod at Norwegian har lokal arbejdskraft på deres baser. Vi er jo medlem af EU.

Comments are closed.