Home Nyheder Norwegian får sine to første Boeing 737 MAX8

Norwegian får sine to første Boeing 737 MAX8

0
SHARE

Lavprisselskabet fik torsdag i Seattle overdraget sine første to B737 MAX8, som efter planerne skal indsættes på nogle af Norwegians nye Atlant-ruter, som åbner i juli.

Flyselskabet har bestilt 110 eksemplarer af MAX8 og regner med at modtage yderligere fire i år. De seks fly skal indsættes på 12 nye ruter mellem det nordøstlige USA og Irland, Nordirland, Skotland og Norge.

Leveringen af de nye fly skete lidt senere end planlagt på grund af det, som flyselskabet kalder et mindre teknisk problem. Boeing måtte i maj midlertidigt stoppe flyvninger med B737 MAX8, da der blev opdaget en mindre fejl i en komponent fra en underleverandør til LEAP-1B motoren fra CFM.

“Vi har ventet spændt på levering af vores Boeing 737 MAX,” siger Norwegians CEO Bjørn Kjos. “Det nye fly giver os mulighed for at åbne nye ubetjente ruter og tilbyde både amerikanere og europæere flere billige rejser over Atlanten, samtidig med, at de får en mere stilfærdig oplevelse ombord med et langt lavere støjniveau fra motorerne”.