Home Nyheder Norwegian åbner rute til Singapore

Norwegian åbner rute til Singapore

7
SHARE

Lavprisselskabet udvider sit net af langruter fra London Gatwick med en ny rute til Singapore. Fra København, Oslo og Stockholm flyver Norwegian allerede til Bangkok.

Norwegians direkte flyvning mellem London Gatwick og Singapore starter den 28. september og får gode forbindelser til og fra København.

”Vores langruter er populære med en belægning på over 90%. Det viser, at kunderne ønsker flere langruter til lavpris. Derfor er det med stor glæde, at vi i dag lancerer vores første rute til Singapore,” siger Norwegians koncernchef Bjørn Kjos.

”Vi håber, at de skandinaviske myndigheder kan se betydningen af flere direkte ruter mellem Asien og Skandinavien og sikrer, at Norwegian også får de nødvendige overflyvningsrettigheder til Asien.

Norwegian flyver fire gange ugentligt mellem Gatwick og Singapore med start 28. september (fra oktober vil Norwegian flyve fem gange ugentligt).

Norwegian tilbyder i alt 55 langdistanceruter mellem USA og Europa og Asien. Rejsende fra CPH kan flyve direkte til New York, Oakland/San Francisco, Los Angeles, Fort Lauderdale, Las Vegas, Orlando, Boston og til Bangkok.

7 COMMENTS

  1. Måske er det bare mig, men jeg mener at man virkelig skal være Norwegian fanatiker for at flyve fra Skandinavien til Singapore via LGW. Der findes et stort udvalg af muligheder bl.a. Singapore Airlines direkte og Finnair via Helsinki f. eks.

Comments are closed.