Home Nyheder Normannerne indtager Vikingernes land

Normannerne indtager Vikingernes land

0
SHARE

mont st. michelRepræsentanter for de franske regioner i Normandiet besøger for første gang København, med henblik på at styrke de økonomiske og kulturelle bånd, som går langt tilbage i historien.

Nicolas Mayer-Rossignol, formand for Haute-Normandie og Laurent Beauvais, formand for Basse-Normandie står i spidsen for en delegation fra Normandiet, der er i Danmark fra den 10. til den 12. marts.

Programmet omfatter såvel historie, kultur, bæredygtig udvikling, gastronomi og turisme.
Flere skoleklasser er inviteret til at se filmen D-Dag – Normandiet, 1944 i Tycho Brahe Planetarium. I forbindelse med visningen i dag, onsdag, klokken 19.00, hædres Erik Kragelund, Jens Arne Glinsvad og Børge Anker Reckeweg, tre danske søfolk, der deltog i den Allierede operation i Anden Verdenskrig. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim vil være til stede.

Journalister fra den danske fagpresse får serveret specialiteter fra Normandiet af Den Franske Ambassades chefkok og en præsentation af Normandiet som rejsemål af Frankrigs Turistråd.

Danske turoperatører og rejsebureauer har mulighed for at møde repræsentanter fra lokale turistkontorer i Normandiet ved en worskhop i Planetariet fra kl. 16.00.