Home Nyheder New Yorks borgmester: Parat til at hjælpe

New Yorks borgmester: Parat til at hjælpe

0
SHARE

new york

Terror er altid en alvorlig trussel mod turisme. Det ved New York alt om. Derfor udsendte byens marketingbureau i går en officiel hilsen fra borgmesteren til hans kollega i København.

Blandt de mange hilsner til Danmark fra udlandet i går kom også en fra borgmester Bill de Blasio i New York til kollega Frank Jensen i København via NYC &Company, marketingbureau for turisme i New York.

I sin hilsen siger de Blasio blandt andet: ”Søndagens skudepisoder i København var ikke blot en tragedie for den danske befolkning. Det var et angreb på værdier som mennesker og friheden til at ytre sig.

Vi i New York kender alt til om faren ved terroristaktioner. Derfor ringede jeg søndag aften til min kollega i København for at udtrykke solidaritet og medfølelse med danskerne og byen København og den vanskelige tid, man nu oplever.

Jeg sagde til overborgmesteren, at New York er parat til at hjælpe på enhver måde, hvor vi kan. Ingen terroraktion skal nogensinde true vore frie rettigheder.”

Hvad New Yorks borgmester derudover har sagt, ved vi ikke. Men i New York har man tilsyneladende en lov om, at er man taget i terror- eller voldsforsøg tre gange, ryger man i et langvarigt fængselsophold, og er man ikke amerikansk statsborger, er det øjeblikkelig udvisning. De har i hvert fald nul tolerance. 9/11 glemmes aldrig.