Home Nyheder Ændret udlejning af feriecentre

Ændret udlejning af feriecentre

0
SHARE

Da FolkeFerie.dk ønskede at afhænde udlejningen af ferieboliger i Sæby, Rødhus Klit, Karrebæksminde, Gilleleje, Marielyst og Sandvig, var det nærliggende at finde en partner med fingeren på pulsen. Her faldt valget på Danland. 

 

FolkeFerie.dk har med virkning fra 15. juni aftalt med Danland, at man her som overtager retten til formidling. Samtidig bliver FolkeFerie.dk agent for Danland med mulighed for at booke alle Danlands 26 feriecentre i Danmark. FolkeFerie.dk bliver også agent for DanCenter, som udlejer ca. 9.000 feriehuse i Danmark, Norge, Sverige og Nordtyskland.

 

Hos FolkeFerie.dk kommenterer adm. direktør Folmer Risager:

”Samarbejdet betyder en væsentlig reduktion i de samlede omkostninger uden, at det går ud over serviceniveauet. Da vi samtidig kan formidle Danlands og DanCenters produkter, ser jeg det som et vigtigt skridt i vores strategi om at kunne tilbyde en bred vifte af gode ferieoplevelser til en fornuftig pris”.

Skrevet af Flemming Juul