Home Nyheder MSC Cruises forlænger fire skibe

MSC Cruises forlænger fire skibe

0
SHARE

msc cruisesPrisen ventes at løbe op i to milliarder kroner. MSC Armonia står først for tur og forlænges med en midtersektion på Fincantieris værftet i Palermo.

Forlængelsen af MSC Armonia betyder, at skibet får yderligere 193 kahytter, hvor et nyt alternativ introduceres – kahyt med balkon. Tidligere har der kun været balkon ved suiterne.

Nogle af nyhederne er et vandland på dæk 11 ved poolområdet, større restaurantområder med flere alternativer, en ny udendørsbuffet på pooldækket, samt udvidelse af spa. I forbindelse med ombygningen satser man også stort på familier med nye børneklubområder for de yngste i samarbejde med Lego og Chicco.

Armonia er det første af fire skibe, der bygges om. Den nye midtersektion på 24 meter, som er fremstillet på værftet, er på plads, og arbejdet med at færdiggøre skibet til vintersæsonen på De Kanariske Øer i fuld gang.

Det nye Armonia bliver 275 meter langt og rummer 2.680 passagerer mod 2.069 i dag. Ombygningen af de fire skibe betyder en investering på 200 millioner Euro. Yderligere tre skibe bygges om i 2014 og 2015.