Home Nyheder Møde- og eventbranchens bedste skal kåres

Møde- og eventbranchens bedste skal kåres

0
SHARE

MPI Awards

9. april uddeles de 15 årlige danske MPI Awards 2015. Kategorierne omfatter bl.a. Danmarks bedste event-sted, hvem leverer de bedste tekniske løsninger, og hvem har afviklet årets bedste konference.

De 15 danske MPI Awards uddeles 9. april, hvor publikum og en fagjury udpeger vinderne.

For at favne MICE-branchens mange facetter byder årets danske MPI Awards på priser i 15 kategorier, mod tidligere fem.

Danish MPI Awards 2015 holdes 9. april i FilmGears Set-up Studie på Refshaleøen i København og fejrer de bedste i den danske mødebranche i 2014.

Bag prisuddelingen står den danske afdeling af MPI, verdens største forening for alle, som arbejder med møder, konferencer, kurser og events. Awardshowet byder også på middag og underholdning.

Årets 15 kategorier er: Best Meeting Venue, Best Technical Solution, Outstanding Achievement, Best Event Venue, Best Content Facilitator, Best Concept & Industry Innovator, Best Event Agency, Best Return on Meeting, Best Logistic Solution, Best Conference Agency, Meeting Planner of the Year, MPI Member of the Year, Event Planner of the Year, Best Catering Experience og Best Campaign.

Alle kan indstille kandidater til awardshowet – indstillingsperioden er frem til 2. marts. Der kan stemmes via hjemmesiden mpidenmark.dk fra kl. 14 i dag.

MPI – Meeting Professionals International – er verdens største organisation for mødebranchen og har over 17.000 medlemmer på verdensplan i 71 ’chapters’. Der er ca. 180 medlemmer i det danske chapter. Læs mere på mpidenmark.dk