Home Nyheder Mittarfeqarfiit og VisitGreenland i partnerskab

Mittarfeqarfiit og VisitGreenland i partnerskab

0
SHARE

visit greenlandGrønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit, og VisitGreenland indgår i et nærmere samarbejde om turismeudvikling, først og fremmest gennem oplysning og forskønnelse af lufthavnene.

Det nye samarbejde bygger på gode erfaringer fra Kangerlussuaq Lufthavn. Her har de to organisationer samarbejdet om at beklæde flere vægge med store billeder, der byder turister velkommen.

Med aftalen bliver samarbejdet mere formaliseret og målet er, at flere lufthavne skal forskønnes. Aftalen beskriver hvordan arbejde og udgifter fordeles, og hvordan udsmykningen skal vedligeholdes.

Udsmykningen skal, ud over at gøre lufthavnene mere indbydende, også præsentere de rejsende for de oplevelser, der venter lige uden for døren.

”Dermed tages et skridt mod en helhedsoplevelse, der begynder i det øjeblik turisterne lander,” siger kommunikationschef i Mittarfeqarfiit, Hans Henrik Lichtenberg.

Næste skridt er at udarbejde planer for udsmykning af lufthavnen i Ilulissat og en række andre lufthavne.

amarbejdet sigter også på at inddrage andre parter i projekterne – eksempelvis har Air Greenland hjulpet med udsmykningen i Kangerlussuaq.