Home Nyheder Milliardunderskud for Norwegian

Milliardunderskud for Norwegian

0
SHARE

norwegianFor første gang i syv år kom det norske lavprisselskab i 2014 ud med et underskud. Norwegian Air Shuttle har præsenteret et underskud på 1.050 millioner norske kroner mod et overskud på 322 millioner for et år siden.

”Resultatet for 2014 bærer præg af stærk vækst i omsætning, øget kapacitet og store investeringer. Sikring af brændstof for 2015 giver en udgift på 459 millioner norske kroner, som påvirker årsresultatet”, lyder det fra selskabet.

Omsætningen steg med 25% til 19,5 milliarder norske kroner og ASK steg med 35%. Alligevel var belægningsprocenten 3 procentpoint bedre end året før og blev opgjort til 81%. 24 millioner passagerer rejste med Norwegian i 2014, hvilket er 16% bedre end i 2013.

Det negative resultat skyldes samlede omkostninger på 1.173 millioner norske kroner, hvor de store poster er valutasvingning og sikring af brændstof for 2015, som sammen har belastet regnskabet med 690 millioner norske kroner. Forsinkelser på langruterne har kostet 265 millioner og omkostninger i forbindelse med manglende amerikansk flylicens løb op i 117 millioner, mens strejke hos kabinepersonalet er opgjort til 101 millioner norske kroner.

”Takket være overførslen af store dele af flyflåden til datterselskabet Arctic Asset Aviation Ltd. (AAA) er værdien af flyene steget i takt med dollaren. Det har givet en positiv effekt på 361 millioner norske kroner på egenkapitalen, hvilket i praksis udligner valutatabet på driften i fjerde kvartal 2014, skriver Norwegian om selskabets fjerde kvartal.