Home Nyheder Milliardoverskud for IAG i tredje kvartal

Milliardoverskud for IAG i tredje kvartal

0
SHARE

british-airwaysInternational Consolidated Airlines Group (IAG) fik et nettooverskud i årets tredje kvartal på 930 millioner Euro – knap syv milliarder kroner – en stigning på 9,7% i forhold til samme kvartal sidste år.

IAG består af de nationale flyselskaber Aer Lingus, British Airways og Iberia, samt det spanske lavprisselskab Vueling.

Gruppens samlede omsætning for kvartalet blev 6,5 milliarder Euro, hvilket er en nedgang på 4% i forhold til samme periode sidste år, mens omsætningen fra passagerflyvningen beløb sig til 5,8 milliarder Euro, hvilket er en nedgang på 5,4%.

“Yields blev reduceret for British Airways og Iberia med fortsat pres på billetpriserne ikke mindst på grund af usikkerheden efter Storbritanniens Brexit, samt svækkelse af valutaerne i Sydamerika, Afrika og Mellemøsten, samt effekten af terrorangrebene i Europa”, lyder det fra IAG.

Den samlede trafik for IAG-selskaberne steg 9,4% i tredje kvartal til 71,4 milliarder RPK. Den samlede kapacitet voksede 9,6%  til 83,4 milliarder ASK. Den gennemsnitlige load factor blev 85,6%, en nedgang på 0,1 procentpoint.