Home Nyheder Mest for pengene på ferien

Mest for pengene på ferien

0
SHARE

I_0171084Star Tour har samlet priser fra populære feriemål og lavet en oversigt over bl.a. prisen på øl. Den viser, at Bulgarien er et ekstremt billigt land, når det kommer til en læskende fadøl.

Med en gennemsnitlig pris på knap otte kroner for en halv liter fadøl lægger Bulgarien sig alvorligt i selen for at give en forfriskende ferieoplevelse til næsten ingen penge. Der er et godt stykke op til andenpladsen med Kroatien, hvor man skal af med 16 kroner. Også Tyrkiet kan være med på ølpriserne med 18 kroner.

Nikolai Johnsen, pressechef for Star Tour: ”Generelt er feriemål østpå som Bulgarien, Kroatien og Tyrkiet billigere end de vestligere feriemål, når det kommer til mad og drikke”.

Selv på listens dyreste destination, Sardinien, er der et stykke op til de danske ølpriser. På Sardinien koster en fadøl gennemsnitligt 26 kroner.

Når det kommer til restaurantoplevelser, ser prislisten næsten identisk ud. Dog har Tyrkiet erobret andenpladsen fra Kroatien og kæmper sammen med Bulgarien om at give have den mest prisbevidste menu.

Her kan man slippe med 45 kroner for en enkelt ret mad på en enkel restaurant. Generelt skal man forvente at skulle af med 60-90 kroner på en almindelig restaurant, hvis man vil til ferieøer som Kreta, Mallorca eller Rhodos.