Home Nyheder Med Bravo Tours til golf på lune baner

Med Bravo Tours til golf på lune baner

0
SHARE

golfRejsearrangøren sender i den kommende vinter 900 danskere på matchtur til velplejede og lune baner under sydens sol.

”Matchture er organiserede golfferier, hvor alt er tilrettelagt. Det eneste, man selv skal sørge for, er selve spillet”, siger adm. direktør, Peder Hornshøj.

På matchture deltager 28 spillere, som på en uge, spiller match på fire baner i nærheden af hotellet. Resten af tiden giver tid til andre oplevelser – eller til at spille mere golf.

”Man kan tilmelde sig som gruppe, som par eller individuelt. Som regel er der deltagere fra hele landet, så man er næsten sikker på at møde spillere fra andre klubber”, siger Peder Hornshøj.

De 32 matchture afvikles på De Kanariske Øer, i Tunesien, Egypten, Thailand, Kenya, Portugal, Mallorca og Belek i Tyrkiet.

Mindre rutinerede golfspillere kan forbedre teknik og spil på Bravo Tours Golfakademi i Algarve og i Belek. Kurset varer en uge og indeholder undervisning og spil på bane. For at deltage i et de 11 golfakademier skal man have grønt kort og et handicap på maksimalt 54.

Årligt rejser ca 3.000 danskere på golfferie med Bravo Tours.