Home Nyheder Masser af jobs ved sænket moms

Masser af jobs ved sænket moms

0
SHARE

Det er Sveriges Hotell- och Restaurangföretagare (SHR), der har fået gennemført en analyse af situationen, som minder en del om den danske. Rapporten er udarbejdet af Handelns Utredningsinstitut (HUI), og bakkes op af flere af de førende svenske nationaløkonomer.

 

”Rapporten viser tydeligt, at en sænkning av restaurantmomsen er en enkel og effektiv metode til at skabe 15.000 nye jobs. Det er derfor mærkeligt, at de politiske partier tøver med at gennemføre denne slagkraftige handling overfor ungdomsarbejdsløshed og fremmedgørelse”, siger Eva Östling Ollén, adm. direktør for SHR.

 

HUIs rapport viser, at en sænkning af restaurantmomsen til 12% fra de nuværende 25% ville betyde, at mellem 7.000 og 34.000 nye stillinger blev oprettet i Sverige. SHR går ud fra, at mindst 15.000 nye stillinger er et realistisk niveau. Det ville svare til en sænkning af dagens ungdomsarbejdsløshed med næsten 10%.

 

Sverige har i dag sammen med Danmark verdens højeste restaurantmoms. Efter at EU-kommissionen gav medlemslandene mulighed for siden 2009 at sænke restaurantmomsen har Frankrig og Belgien allerede gennemført en sænkning. Finland følger efter den 1. juli. 

Skrevet af Flemming Juul