Home Jobbørs Lufthavnsdirektør til Hans Christian Andersen Airport

Lufthavnsdirektør til Hans Christian Andersen Airport

0
SHARE

Kan du skabe luft under vingerne?

Hans Christian Andersen Airport har sat gang i en udvikling. Vi har ambitioner om at udvikle lufthavnen med mere trafik og til lokal vækstdanner på nye områder.
Vi vil gerne have dig med om bord!Vi søger en ny direktør til at være en aktiv partner i denne spændende vækstopgave og til at videreføre den lagte strategi.

Organisation
Lufthavnen ligger nord for Odense og har de seneste år haft charterflyvninger og droneaktiviteter som sine primære indtægtskilder.

De godt 18.000 gæster årligt er meget tilfredse med lufthavnens nærhed og ydelser. Passagerantallet skal øges markant de kommende år gennem tiltrækning af nye charter- og ruteflyvninger.

Hans Christian Andersen Airport har også en ambition om at huse Europas førende testcenter for UAS (Unmanned Aircraft Systems) og dermed bidrage til at skabe en industriklynge i og omkring lufthavnen.

Lufthavnens placering og lette adgang til resten af Fyn gør den oplagt som aktiv samarbejdspartner for turismen på Fyn. En udviklingsmulighed, du vil skulle arbejde målrettet med de kommende år, så potentialet kan udfolde sig til gavn for lufthavnen og Fyn.

Det er vigtigt, at lufthavnen også fortsat vil blive drevet med baggrund i de strategiske muligheder, der er for at kunne udvikle lufthavnen i årene fremover med den centrale placering Hans Christian Andersen Airport har – midt i Danmark.

Hans Christian Andersen Airport S.m.b.a. er et fælleskommunalt samarbejde mellem Odense Kommune og Nordfyns Kommune i medfør af § 60 i Lov om kommuners styrelse. Lufthavnens øverste myndighed er et repræsentantskab, der er valgt af de to ejerkommuner, og med Stefan Birkebjerg Andersen, stadsdirektør i Odense Kommune som formand og bestyrelsesmedlem Jan Lockhart som næstformand for en upolitisk bestyrelse.

Opgaven
Som lufthavnsdirektør forestår du den daglige ledelse og drift af lufthavnen, herunder det daglige personale- og økonomiansvar. Du er over for luftfartsmyndighederne og bestyrelsen ansvarlig for alle driftsforhold i lufthavnen samt for sikker og reglementeret drift i forhold til lovgivningen.

Videreudvikling og udmøntning af lufthavnens strategiske mål vil også være en af dine kerneopgaver. Du vil derfor skulle have fokus på både at sikre vækst i trafikdriften og et godt samarbejde til alle interessenter.

Du refererer til bestyrelsen for Hans Christian Andersen Airport.

Om dig
Den ideelle kandidat:

  • har ledelseserfaring – evt. fra det private erhvervsliv – samt gerne myndigheds- og branchekendskab
  • er eksekverende og udførende i rollen som Driftschef
  • har klare ambitioner om at udvikle forretningen – men også om selv at tage fat – og udvise beslutningskraft og initiativ
  • evner at arbejde med nye muligheder – også internationalt – mod udfordrende mål
  • har forhandlingserfaring og kundefokus
  • har forståelse for betydningen af netværk og kommunikation
  • har erfaring med at inddrage og referere til en aktiv bestyrelse.

Som person agerer du

  • forretningsorienteret med fokus på købmandsskab
  • med initiativ, gennemslagskraft og troværdig autoritet
  • planlæggende med sans for detaljer og deadlines
  • aktivt deltagende i den daglige drift i samarbejde med dine medarbejdere
  • eksekverende og tager selv og løser opgaver
  • positivt, engagerende og med politisk tæft i en travl og kompleks hverdag.

Ansættelsesvilkår
Forventet ansættelsestidspunkt er 1. august 2017.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter forhandling.

Vil du vide mere?
Læs mere om Hans Christian Andersen Airport og jobbet i stillingens job- og personprofil.

Du er velkommen til at tage kontakt med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Henvendelse kan rettes til bestyrelsens formand Stefan Birkebjerg Andersen på 2490 4141 eller bestyrelsesmedlem Kim Kenlev på 2293 8986.
Spørgsmål til processen rettes til rekrutteringskonsulent Jesper Hee Andersen, Odense Kommune, på telefon 6138 4786.

Ansættelsesprocessen
Der er ansøgningsfrist mandag den 15. maj 2017.

Du søger stillingen elektronisk på www.odense.dk/job.

Du modtager automatisk en kvittering for modtagelsen af ansøgningen på den mailadresse, ansøgningen er afsendt fra. Samme mailadresse anvendes til yderligere kommunikation med dig i resten af ansættelsesprocessen.

Ansættelsesudvalget består af bestyrelsesformand Stefan Birkebjerg Andersen, bestyrelsesmedlem Kim Kenlev samt en medarbejderrepræsentant. Herudover medvirker to konsulenter fra Odense Kommune i ansættelsen. Endelig deltager den samlede bestyrelse i 2. samtalerunde.

Den første samtalerunde afholdes den 24. maj 2017 og anden samtalerunde den 12. juni 2017 – begge dage i Odense.

Forud for en 2. samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse samt oplyse referencer.

Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Fakta

Jobområde: Administration, HR, Økonomi og Jura, Ledelse og Projektledelse
Arbejdstid: Heltid
Ansøgningsfrist: 15-05-2017
Varighed: Fast
Tiltrædelse: 1. august 2017

Kontaktperson

Stefan Birkebjerg Andersen – 2490 4141
Kim Kenlev –2293 8986