Home Nyheder Lufthavn får hård kritik efter brandøvelse

Lufthavn får hård kritik efter brandøvelse

0
SHARE
brandbil boston lufthavn
Arkivfoto fra Boston Lufthavn.

Bostons lufthavn undskylder, at den tankeløst holdt stor og dramatisk brandøvelse i går – på 12-årsdagen for terrorangrebet mod USA. To af de fire fly i terroraktionen var lettet fra netop lufthavnen i Boston.

“Det var direkte dumt,” sagde Massachusetts guvernør, Deval Patrick, til avisen Boston Globe om gårsdagens brandøvelse i lufthavnen.

Myndighederne i Bostons store Logan-lufthavn måtte i går rykke ud med undskyldning for, at den store brandøvelse i lufthavnen var henlagt til netop 11. september.

Lufthavnen blev bombarderet med kritik på bl.a. Facebook for øvelsen, som omfattede masser af flammer og kraftig røg.

Kritikerne skrev, at holde en sådan øvelse på netop 11. september var ”ufølsomt, stupidt og tankeløst” ikke mindst fordi to af de kaprede fly 11. september 2011 kom fra netop Boston Logan International Airport.