Home Nyheder Lufthansa rammes af ny pilotstrejke

Lufthansa rammes af ny pilotstrejke

0
SHARE

lufthansaPiloterne i Lufthansa vil i morgen atter strejke – denne gang rammer det selskabets flyvninger til og fra München. De mange tusinde piloter i fagforeningen Vereinigung Cockpit vil i morgen, onsdag, strejke i München, Lufthansas næststørste lufthavn.

Lufthansa skriver på sin hjemmeside, at strejken vil vare fra kl. 10 til kl. 18 og at Lufthansas flyvninger til og fra München vil blive ’kraftigt påvirket’. Lufthansa forventer normal trafik til og fra Frankfurt.

Lufthansa understreger, at de øvrige flyselskaber i Lufthansa-gruppen, Austrian Airlines, Brussels Airlines, Germanwings og Swiss samt Air Dolomiti vil flyve normalt.

Lufthansas hjemmeside opdateres med informationer om aflyste flyvninger i morgen.

I fredags strejkede Lufthansas-piloter i Frankfurt, hvilket betød over 200 flyaflysninger, hvilket berørte over 25.000 passagerer.