Home Nyheder Lufthansa gruppen sætter rekord.

Lufthansa gruppen sætter rekord.

0
SHARE

Flyselskaberne, der indgår i Lufthansa koncernen, havde et rekordstort antal passagerer sidste år. Totalt valgte 106,3 millioner passagerer at flyve med Lufthansa, SWISS, Austrian Airlines, bmi og Germanwings. Det svarer til en vækst på 7,5% i forhold til året før. Koncernen udvidede sin kapacitet med 9,8% i årets løb, mens indtægterne for betalte passagerkilometer steg med 7%. Cabin factor faldt til gengæld med to procentpoint til 77,2%.

 

Den vigende trend i efteråret fortsatte i årets sidste måneder, og koncernen kunne ikke matche niveauet for salgstilvæksten fra årets første halvdel. På baggrund af denne udvikling og den økonomiske usikkerhed, regner gruppen med en 3% vækst i passagerkilometer i 2012. Det skal opnås gennem brug af større fly og ved at introducere opdaterede kabiner på ruterne i Europa.

 

Totalt fløj 65,5 millioner med Lufthansa i 2011, en vækst på 11,1%. 16,4 millioner fløj med SWISS, 11,3 millioner med Austrian, 5,7 millioner med bmi, mens Germanwings havde 7,5 millioner passagerer.

 

Skrevet af Flemming Juul