Home Nyheder Lønnedgang for airberlins chefer og piloter

Lønnedgang for airberlins chefer og piloter

0
SHARE

das-cockpit-air-berlin-boeing-737-700ich-23371Det tyske flyselskab har fået ok fra sine ledende medarbejdere og selskabets piloter til lønreduktioner for at nedsætte selskabets omkostninger.

Omkring 80 ledende medarbejdere får deres vederlag beskåret med mellem fem og 10 procent i år og piloterne vil ligeledes bidrage til flyselskabets seneste kampagne for at reducere omkostningerne, oplyser en talsmand for airberlin.

Ifølge ’Der Spiegel’, har de 1.250 piloter givet afkald på en 4% lønstigning i 2016 og vil til efteråret stemme om en lignende ordning for 2017.

Yderligere har selskabets bestyrelse vedtaget at ændre politik med hensyn til honorering af overarbejde, som for fremtiden honoreres med fritid i stedet for penge.