Home Nyheder Lavpris med WOW air til USA

Lavpris med WOW air til USA

1
SHARE
Skúli Mogensen.
Skúli Mogensen.

Det islandske lavprisselskab WOW air flyver fra marts danskerne billigt til USA. Rejsen går over Island og fra Keflavik til Boston og Washington flyves med to nyindkøbte og brændstoføkonomiske Airbus A321.

Fra 27. marts flyver selskabet til Boston med de nye fly, der er registreret i Island. Fra 8. maj åbner ruten fra Keflavik til Washington.

Investeringerne i de nye Airbus A321 er en del af strategien om at holde priserne helt i bund, fortæller den islandske stifter af WOW air, Skúli Mogensen: “Flyenes lave forbrug af brændstof betyder, at vi kan holde billetpriserne nede. At der desuden er 200 sæder med god benplads sikrer, at vores passagerer også kan sidde behageligt den lange rejse. Samlet kan vi derfor tilbyde behagelige rejser til billige priser, og det skal være med til at sikre fortsat vækst”.

De nye A321 bruger kun 2,2 liter brændstof per passager per 100 kilometer, hvilket reducerer emissionerne betydeligt. Samlet regner WOW air med, at hvert fly årligt producerer op til 12.000 tons mindre CO2 end en Boeing 757.

Fra Keflavik flyver WOW air til flere af de store europæiske hovedstader, herunder København.

1 COMMENT

  1. Hvor er de ansatte i WOW fra – og hvilke betingelser er de ansat under? Samme model som Norwegian og Ryanair? I så fald vil jeg hellere med Icelandairs B757…

Comments are closed.