Home Nyheder Langt færre til London under OL

Langt færre til London under OL

0
SHARE

Det fremgår af en undersøgelse, som European Tour Operators Association (ETOA) har gennemført blandt 38 store europæiske rejsearrangører, som tilsammen arrangerer Londonrejser for omkring to millioner fastlandseuropæere, skriver ekstrabladet.dk.

 

Lige nu er der 95% færre bookninger i tiden mens OL afvikles i den britiske hovedstad end der var for den tilsvarende periode for et år siden. Hertil kommer, at der for resten af året er en nedgang i bookningerne på omkring 20%.

 

Det hænger dårligt sammen med den britiske regerings forudsigelser om, at kombinationen af OL og dronning Elizabeths diamantjubilæum skal kunne hente fire millioner ekstra turister i 2012.

 

Ifølge Tom Jenkings, der er direktør for ETOA stemmer det imidlertid godt overens med erfaringerne, som siger, at der altid er fald i efterspørgslen under et OL fra almindelige turister.

 

Skylden lægges på hotelejerne som i den særlige anledning har skruet værelsespriserne op til det dobbelte eller det tredobbelte. Også under OL i Beijing, hvor hotelpriserne blev op til ti-doblet, måtte man konstatere et fald i turismen med 30%.

 

Teatre og restauranter venter nu færre gæster mens OL står på og flere rejsearrangører har droppet London under OL.

Skrevet af Flemming Juul