Home Nyheder Kursnedgang for Mols-Linien

Kursnedgang for Mols-Linien

0
SHARE

Trods markant faldende aktiekurser og stigende oliepriser har rederiet Mols-Linien hidtil i både 2007 og 2008 oplevet en overraskende stigning i aktien. I 2007 steg aktien 97 procent og første halvår 2008 røg den yderligere 16 procent i vejret til en foreløbig topkurs på 220. Det skriver Berlingske Tidende i dag.

 

 

 

En tilsyneladende harmløs meddelelse fra selskabet fik i går Mols-Linien aktien til at falde med 8,5 procent. Et fald på omkring 200 mio. kr. i børsværdi.

 

Meddelelsen i går var en oplysning om, at Mols-Linien havde angivet forkerte nøgletal i det halvårsregnskab, som blev udsendt for en uge siden. Aktiemarkedet har dog undret sig over, at der skulle gå en hel uge før Mols-Linien fik opdaget og korrigeret fejlen.

 

 

Der synes at være en ivrig køber til de faldende aktier, som via Amagerbanken køber de aktier, som sættes til salg i Mols-Linien. Amagerbanken var således køber til over 90 procent af de aktier, der blev omsat i går.

 

 

På aktiemarkedet spekuleres der i ivrigt i, hvem køberen til de udbudte aktier er. Mols-Linien har en uensartet aktionærkreds, som ikke har de samme interesser. Største aktionær er rederiet Clipper-gruppen med 30 procent, som har interesse i at overtage Mols-Linien, men ikke til den nuværende høje kurs. En anden aktionærgruppe udgøres af privatpersoner, som har interesse i at holde aktiekursen på MolsLinien så høj som mulig.

 

Mols-Linien måtte i sidste uge fremlægge et halvårsregnskab med et underskud på 35 mio. kr. og forventer ligeledes underskud for hele året. Børsværdien i Mols-Linien er 2,6 mia. kr. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen