Home Nyheder Konkurrence til Ørestad

Konkurrence til Ørestad

1
SHARE
Resultatet bliver en 45.000 kvm. stor FN-bydel på Frihavnens ældste industrigrund.
 
 
Grunden rummer allerede UNICEFs store verdenslager og skal efter planen omgives af 55.000 kvm. erhverv, 25.000 kvm. boliger og et hotelkompleks på samme størrelse. I alt 150.000 kvm., der går under fællesbetegnelsen Marmormolen.
 
 
3XNielsen står bag masterplanen for projektet, der bliver til i et samarbejde mellem FN, Udenrigsministeriet, Københavns Kommune og By og Havn.
 
 
Projektets blikfang bliver ikke til at overse. Et 140 meter højt kontortårn på Marmormolen, hvorfra en elevatorbetjent gang-og cykelbro i 65 meters højde vil give københavnere nem passage mellem Østerbro og Langelinie.
 
Netop højhuset har ikke overraskende skabt forventninger om en turbulent høringsproces. Hvad, der til gengæld er overraskende, er, at projektet, der på det nærmeste vil danne en portal for indsejlingen til Københavns havn. 
 
Der foreligger endnu ingen startredegørelse for projektet, da masterplanens enkelte elementer stadig er ved at blive slebet til. By og Havn forventer at have redegørelsen klar ved årsskiftet, hvilket kan sende projektet i høring i løbet af foråret 2009.
 
FN-byen, der ifølge planen skal være klar til indflytning i 2012, kommer til at udgøre første etape. Derefter kommer tårnet og broen – såfremt det overlever høringsprocessen, og til sidst følger boligområdet.
 
 
By og Havn forsøger at komme høringsdebatten i forkøbet bl.a. ved at arrangere sejlture, hvor nysgerrige eller skeptiske københavnere kan opleve projektområdet fra søsiden.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen

1 COMMENT

  1. Gud hvor vi dog trænger til sådan et projekt i København.
    Lad os nu tage chancen, for en gangs skyld, og bygge højere en femte etage.

Comments are closed.