Home Nyheder Konference om passager-rettigheder

Konference om passager-rettigheder

1
SHARE

Offentlige og private virksomheder i Danmark bruger årligt mere end 10 mia. kr. på flybilletter til erhvervsrejser. I de fleste tilfælde forløber rejserne uden problemer, men hyppigt rejsende kender til mistet bagage, aflysninger, lange forsinkelser og i få tilfælde boardingafvisning. Disse forhold er reguleret gennem Montreal-konventionen og EU-forordning.

 

Travelbroker Nordic sætter fokus på emnet ved en konference i København 1. oktober. Målgruppen er ansatte i rejsebureauerne samt de største rejseindkøbere i offentlige og private virksomheder.

 

På konferencen gives der svar på hvilken kompensation har man ret til, hvis flyet bliver aflyst? Kan man få refunderet sin billet ved lange forsinkelser? Hvilken kompensation har man krav på ved boardingafvisning? Hvor stor er erstatningen fra flyselskabet ved bortkommet bagage?  Hvordan klager man? Hvordan behandler SAS klager? Hvilke regler er der for salg og markedsføring af flybilletter på nettet? Hvordan er man sikret, hvis flyselskabet går konkurs?

 

På konferencen vil repræsentanter fra Forbruger Europa, Statens Luftfartsvæsen og Danmarks Rejsebureau Forening beskrive lovgivningen og belyse klagemulighederne. En repræsentant fra SAS Customer Relations fortæller, hvordan selskabet håndterer klager og en repræsentant fra Forbrugerombudsmanden redegør for flyselskabernes markedsføring af flypriser på internettet.

Skrevet af Flemming Juul

1 COMMENT

  1. Tak for info. Kan det oplyses, om Bravo Tours kan deltage.

Comments are closed.