Home Nyheder Kombi-rejser hitter i Mexico

Kombi-rejser hitter i Mexico

0
SHARE

30MEXCHI70215798

Star Tour oplever lige nu kraftig vækst i antal solgte rejser til Mexico og har solgt 65% flere rejser end på samme tid sidste år.

Muligheden for at kombinere flere forskellige ferietyper er én af årsagerne til Mexicos voksende popularitet. 25% af de danske rejsende vælger en kombinationsrejse, hvor 14 dages ferie deles op i to vidt forskellige ferieområder.

En stor del kombinerer en uges ferie med fuldt tempo på Cancun-halvøen for bagefter at komme helt ned i tempo med en uge på en ø som Isla de Holbox. På den måde får man oplevet flere sider af Mexico og får to ferier i én, siger info-chef Nikolai Johnsen.

Yderligere 10 % vælger at kombinere ferien med en rundrejse, hvor man kan udforske resten af Yucatan-halvøen. Her ligger den mayanske pyramide Chichen Itza, der for nylig er blevet optaget som ét af verdens ’nye’ syv vidundere. Derudover rummer Yucatan en række koloniale byer som Campeche og Valladolid, der ligger langt fra turistområderne.

Ud for Mayarivieraen kan man udforske det næsten 1.000 kilometer lange koralrev, hvor nogle af verdens største og mest farverige fisk holder til.

Star Tour forventer at sende 6.500 feriegæster til Mexico denne vinter med direkte fly fra København. Det er en fordobling i forhold til sidste år.