Home Nyheder Københavns Lufthavn udvider Terminal 3

Københavns Lufthavn udvider Terminal 3

1
SHARE
Tegning af den planlagte genvej – en gangbro i 1. sals højde fra metro-balkonen direkte til sikkerhedskontrollen og Terminal 2
Tegning af den planlagte genvej – en gangbro i 1. sals højde fra metro-balkonen direkte til sikkerhedskontrollen og Terminal 2

Over 20 millioner kommer igennem Terminal 3 hvert år – og tallet er stigende. Derfor planlægger CPH en markant ombygning og udbygning til en kvart milliard kroner.

“Terminal 3 er første og sidste indtryk, de fleste rejsende får af Københavns lufthavn – og det skal være et godt indtryk. De senere år er lufthavnen vokset med en million passagerer om året, så nu er der brug for mere plads. Vi sætter nu gang i to af fire store byggeprojekter,” siger teknisk direktør Christian Poulsen.

I dag tager knap hver fjerde rejsende Metroen til lufthavnen og mange skal til Terminal 2 eller direkte til sikkerhedskontrollen.

“Stadigt flere tjekker ind hjemmefra og rejser blot med håndbagage. De skal kunne gå direkte fra Metroen til sikkerhedskontrollen. Det samme gælder dem, der skal i Terminal 2. Derfor planlægger vi en gangbro i 1. sals højde fra Metroen og hele vejen gennem Terminal 3. To millioner rejsende vil bruge den genvej,” siger Christian Poulsen

Genvejen fra Metroen skal dog først bygges i efteråret 2018, da den er afhængig af tre andre projekter, ikke mindst den kommende tilbygning.

“Det skal også være nemmere at komme mellem terminalerne. Derfor udvides området mellem Terminal 3 og Terminal 2 med 1.500 m2 fordelt på tre etager. Det er via den bygning, man i fremtiden skal kunne komme fra Metro-genvejen direkte ned til Terminal 2,” fortæller han.

Tilbygningen skal opføres fra efteråret 2017 og være klar i sommeren 2018. Indtil da skal der gennemføres to byggeprojekter på gulvet.

“Vi flytter udgangen fra bagage-udleveringen, så ankommende passagerer kommer tættere på taxaer og busser. Det giver bedre plads til at tage imod venner og familie, der kommer hjem fra rejse. Det projekt sættes i gang efter efterårsferien. Det samme gør udskiftningen af de slidte og revnede gulve i terminalen.

“Det nuværende granitgulv fra 1998 er begyndt at revne og giver ikke det gode indtryk, vil ønsker som hele Danmarks lufthavn. Gulvet udskiftes i etaper frem til sommeren 2017,” siger Christian Poulsen.

Udbygningen af Terminal 3 er en del af den samlede udbygningsplan om, hvordan lufthavnen kan vokse til 40 millioner passagerer

1 COMMENT

  1. Det nuværenð gulv er begyndt at revne???
    Det begyndte 14 dage efter åbningen!
    Et gulv som seriøse folk i branchen havde advaret kraftigt imod!

Comments are closed.