Home Nyheder Kæmpebøder hvis mobilen løber tør

Kæmpebøder hvis mobilen løber tør

2
SHARE

csm_2011-05-02_SMS-mobil_ec08b50ee3DSB har valgt at straffe de uheldige mobilbrugere med bøder på 750 kroner, hvis mobilen med mobil-billetten løber før for strøm inden den bliver tjekket i toget.

De omkring 185 millioner årlige DSB-kunder kan ikke længere få pap-klippekort, men er tvunget til at benytte de moderne rejseløsninger som Rejsekortet eller mobil-billetter. Men hvis mobilen løber tør inden der bliver spurgt til ’kort eller billet’, er den rejsende ilde stedt, skriver Metroxpress.

For så vanker der en bøde – eller en afgift, som DSB kalder det – på 750 kroner. Det gælder også, his man siden kan fremvise den gyldige mobil-billet. Eneste undtagelse gælder rejsende med DSBs periodekort, der kan få afgiften nedskrevet til et gebyr på 125 kroner.

Ekspert i kunderelationer og ekstern lektor på CBS Per Østergaard Jacobsen: ”Det er meget besynderligt. Det viser, at DSB er ligeglade med deres kunder, når de gør det endnu mere bøvlet og dyrt at være pendler. De kan sige, at det er kundens eget ansvar at have strøm på mobilen, men nu er iPhones ikke berømte for deres evne til at holde strøm. Måske ser de det som en pengemaskine?

Hverken i S-tog, metro eller busser kan mobilen lades op. I regionaltog og på Kystbanen er der strøm til de rejsende, men hér viste Metroxpress’ stikprøve i to Kystbanetog, at kun hver anden stikkontakt virkede. Metroxpress har gentagne gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra DSB.

2 COMMENTS

  1. Tænker en løsning ville være, hvis DSB-personalet bar en lille mobil strømforsyning på sig, så den rejsende (i strømnød) kortvarigt kunne få strøm for at vise sin billet. På den måde kunne DSB undgå efterflg. administrationomkostninger ifm. klager/refunderinger til rejsende, som nemt efterflg. vil kunne bevise, at de rent faktisk havde gyldig/betalt billet.

Comments are closed.