Home Nyheder Kør selv ferie i fremgang

Kør selv ferie i fremgang

0
SHARE

"Vi har forrygende travlt i øjeblikket, og har 22% flere bestillinger end sidste år målt på salg til sommerferien. Vi kan slet ikke genkende branchens problemer," siger direktør Peter Anker Jensen. "Jeg tror personligt kør-selv ferie passer perfekt i den trend hvor mennesker i stigende grad vil have kontrol over deres ferie efter deres eget hoved”.

 

"Det, der hitter lige nu er luksuscamping på store, velplejede campingpladser i Italien og Kroatien, hvor vi ligger 50% over sidste års tal. Frankrig sælger slet ikke som sidste år, faktisk er det lidt af en katastrofe – men det nordlige Tyskland og Salzburgerland i Østrig ligger nu i Top 10 – det er helt nyt. På vej op i Top 10 er også Harzen – hvem havde troet det?," spørger Peter Anker Jensen.

 

Top 10 ser således ud: 1 Adriaterhavskysten, 2 Istrien, 3 Gardasøen, 4 Costa Brava, 5 Toscana, 6 Dalmatien, 7 Den Franske Riviera, 8 Nordtyskland, 9 Sydfrankrig og 10 Salzburgerland.

 

På vej op er Harzen, Costa Dorada og Balatonsøen.

Skrevet af Flemming Juul