Home Nyheder Iran vil købe 80-90 fly om året

Iran vil købe 80-90 fly om året

0
SHARE

Iran_Air_Boeing_707-300_ManteufelDet er planen at købe op til 90 fly om året hos Airbus og Boeing for at opgradere landets antikverede flyflåde. Købene sættes i værk så snart de vestlige sanktioner ophæves.

“Iran vil købe 80-90 fly fra de to største producenter som første fase i renovering af landets flyflåde”, siger Mohammad Khodakarami, direktør for Irans civile luftfartsmyndigheder.

Sidste måneds aftale mellem Tehran og stormagterne har givet forventninger om, at de økonomiske sanktioner bliver løftet – måske allerede fra årets slutning, og det giver forhåbninger om en løbende fornyelse af landets passagerfly, der har en gennemsnitsalder på 23 år.

“Vi vil købe lige mange fly fra hver af de to store producenter, så vi inden for en periode på fem år kan købe 300 nye passagerfly”.

Flykøbene skal finansieres dels gennem leasing, udenlandske lån og iranske statsmidler.