Home Nyheder Ingen frygt for tog-konkurrence

Ingen frygt for tog-konkurrence

2
SHARE

DSBs planer om en non-stop forbindelse specielt for forretningsfolk mellem Århus og København med en samlet rejsetid på to timer og 40 minutter får en kølig modtagelse af indenrigsfly-selskaberne, skriver business.dk.

 

Blandt DSBs argumenter er, at man med toget får mulighed for at være koblet på internettet hele vejen, men hertil siger  Signe Thorup, kommunikationschef i Cimber Sterling, at hvis man vælger flyet er der slet ikke behov for den service – dertil er rejsetiden alt for kort og giver højst tid til en kop kaffe.

 

Hertil kommer, at det er billigere at flyve end at køre med det nye kontor-tog. Ved at bestille i god tid kan Cimber Sterling tilbyde billetter til det halve af de 600 kr., DSB vil tage for en enkelttur.

 

Hos SAS siger pressechef Mikkel Thrane, at flyfrekvensen er så høj og der er så mange, der skal videre, at man overhovedet ikke er bekymret for DSBs udspil.

Skrevet af Flemming Juul

2 COMMENTS

  1. Hvis man kun skal til hovedstaden så syntes jeg at DSB´s tilbud er o.k.

    Man får udnyttet tiden rigtigt godt i toget. Man får spist, drukket og ordnet en masse opgaver inden man ankommer.
    Det sammer gør sig ikke gældende med fly – hvor man skal først transporteres til Tirstrup derefter bruge tid på sikkerhed og boarding i lufthavnen, derefter er der 40-45 min i luften hvor man kan ikke få ordnet ret meget og derefter er der transport fra Kastrup til City. En masse spild tid.

    Jeg tror (foreskellen er lidt over en halv time måske mindre (centrum til centrum)hvis der er er myldre tid.

  2. Jeg tror at flyselskaberne skal passe på ikke at undervurdere DSB’1 med komfort, mulighed for forberedelse, internetadgang, m.v. Hvis toget ellers er rettidigt – hvad det trods alt er de fleste dage – må det være mere attraktiv at kunne køre fra centrum til centrum, frem for at bruge tid på transfertid, sikkerhedstjek og boarding. Især mellem København og Århus kan DSB nemt være et attraktivt alternativ til flyet – selvom prisen ligger i den høje ende.

Comments are closed.