Home Nyheder Hotelkæde fejrede sine elever

Hotelkæde fejrede sine elever

0
SHARE
Årets vindere hos Arp-Hansen, fra venstre Årets Kokkeelev, Jonas Svensson, Årets Tjenerelev, Sandra Plum, Arp-Hansens koncernchef, Dorte Krak, og Årets Receptionistelev, Marianne S. Petersen.
Årets vindere hos Arp-Hansen, fra venstre Årets Kokkeelev, Jonas Svensson, Årets Tjenerelev, Sandra Plum, Arp-Hansens koncernchef, Dorte Krak, og Årets Receptionistelev, Marianne S. Petersen.

Arp-Hansen Hotel Group har netop fint arrangement, hvor man kårede Årets elev indenfor tre kategorier: Årets Receptionistelev, Årets Kokkeelev og Årets Tjenerelev.

Arp-Hansens Tivoli Congress Center dannede for 5. år i træk rammen om arrangementet. Receptionister fra kædens hoteller samt kokke- og tjenerelever fra de fem af kædens hoteller med á la carte restauranter deltog i konkurrencen.

Arp-Hansen har á la carte restauranterne Brasserie Murdoch på Phoenix Copenhagen, Pakhuskælderen på 71 Nyhavn Hotel, The Harbour på Copenhagen Island, Tivoli Brasserie på Tivoli Hotel & Congress Center og Le Patron på Gentofte Hotel.

Den store konkurrence var kulminationen på mange måneders intens forberedelse, skriftlig eksamen, rollespil i lobbyen, varekendskabsprøve og en hård dag i Tivoli Hotel & Congress Centers køkken.

Indbudt til elevernes gourmetmiddag omkring de kreativt dækkede borde var elevernes pårørende og  koncernens samarbejdspartnere og leverandører, der hele aftenen kunne følge den hektiske aktivitet i køkkenet via storskærm.

Dommerpanelet for receptionisterne, Tine Bredmose, Leo Birdi og Tom Boye, kårede Marianne S. Petersen fra 71 Nyhavn til Årets Receptionistelev.

Dommernes valg i kategorien Årets Tjenerelev blev Sandra Plum fra Phoenix Copenhagen.

Ved dommerbordet for kokkeelever var Irene Mai Vos, Søren Gericke og Bjarne Bremme, som kårede Jonas Svensson fra Copenhagen Island til Årets Kokkeelev.

Konkurrencen var led i Arp-Hansens elevskole. Her får alle elever et supplerende kompetenceløft sideløbende med deres praktikforløb i virksomheden og teoretiske uddannelse på Hotel- og Restaurantskolen.

Selve Arp-Hansen Hotel Group består indtil videre af 12 hoteller i København, der omfatter Phoenix Copenhagen, 71 Nyhavn Hotel, Imperial Hotel, Grand Hotel, The Square, Tivoli Hotel, Copenhagen Island, Copenhagen Strand, Hotel Opera, Gentofte Hotel og to Wakeup Copenhagen Hotels. Til sommer åbner endnu et hotel ved Tivoli Hotel & Congress Center – og næste år håber Arp-Hansen at rykke ind i Aarhus med sit 2-stjernede Wake Up-koncept.

Arp-Hansen Hotel Group har ca. 3.500 værelser i København, hvilket svarer til over 20 pct. af hovedstadens hotelkapacitet.