Home Nyheder Hotel Skt. Petri i Europas Top 3

Hotel Skt. Petri i Europas Top 3

0
SHARE

Endnu et kriterium for udvælgelsen af de bedste business hoteller er kommet med i år. Vigtigst er fortsat den enestående service og de bedst tænkelige faciliteter, men nu tages der også hensyn til ’value for money’.

 

Det betyder, at Four Seasons George V i Paris med sin værelsespris på 780 Euro pr nat er stødt fra førstepladsen, som den besatte i 2008. Noget lignende gælder for Hotel Adlon Kempinski i Berlin, men her fordi man kræver 27 Euro pr. døgn for internetadgang på værelset og tillader sig at opkræve betaling for en flaske vand på de dyre værelser.

 

Førstepladsen indtages af det parisiske Mama Shelter, mens andenpladen går til The Hoxton Hotel i London.

 

På tredjepladsen følger så First Hotel Skt Petri i København, der beskrives som beliggende i centrum, fem minutters gang fra Strøget, et elegant, design-fokuseret hotel — trægulve, hvidt sengetøj, lette møbler og hvide vægge prydet med lyse pletter — passer både til business og ferie. Restauranten er uformel men effektiv og cocktail baren har stadig travlt seks år efter den blev åbnet. Der er et forvirrende udvalg af værrelser fra små til de såkaldte XX-Large Suiter. Et mødelokale har plads til 240 og desuden er der seks mindre møderum til rådighed.

 

Fra de nordiske lande nævnes som nr. 13 Grand Hotel i Stockholm og som nr.  21 Radisson SAS 1919 Hotel i Reykjavik.

Skrevet af Flemming Juul