Home Nyheder Hotel får Ny Nordisk Morgenmad

Hotel får Ny Nordisk Morgenmad

0
SHARE
Arthur Hotels’ F&B chef, Susanne Plesner, med kokken Rasmus Bredahl.
Arthur Hotels’ F&B chef, Susanne Plesner, med kokken Rasmus Bredahl.

Ibsens Hotel i København har fået Nyt Nordisk Køkken på morgenbuffeten – sammensat af Arthur Hotels food & beverage-chef og kokken Rasmus Bredahl.

”Vi har længe ønsket at forny vores morgenbuffet, bl.a. fordi der har været delte meninger om buffeten på Ibsens Hotel, ’breakfast in a glass’. Nogle gæster kunne lide konceptet med de små sandwiches, mens andre vendte tommelfingeren nedad. Vi valgte derfor at rydde bordet og starte på en frisk,” lyder det.

Kokken Rasmus Bredahl og Arthur Hotels’ F&B chef, Susanne Plesner, har sammensat det nye morgenbord, der byder på kvalitetsprodukter. De har været rundt i Danmark for at finde gode økologiske gårdproducenter.

”Men det er ikke uproblematisk med de små leverandører. Nu har vi fundet de bedste brød, pølser og mælkeprodukter, men vi har også været ude for, at det har været svært at få sikre leverancer, eller at producenten pludselig har ændret produkterne. Men nu er det lykkedes,” oplyser Ibsens Hotel.

Udvalget har fokus på det lokale, bæredygtighed og det meste er økologisk, f.eks. produkter fra små danske mejerier.