Home Nyheder Her bruges flest penge på ferien

Her bruges flest penge på ferien

0
SHARE

Når børnene er med, er det derimod dem, der bruges flest penge på, viser en ny, stor undersøgelse fra Falk Lauritsen Rejser om afdækker danskernes rejseprioriteringer. 

Hvad bruger I flest penge på, når I er ude at rejse? Lød Falk Lauritsen Rejsers spørgsmål til de danskere der vendte hjem fra årets sommerferie. 2.474 brugere fulgte opfordringen og svarede – og tendensen er klar:

Har man børn med på ferie, bruger man allerflest penge på deres forkælelse. Restauranter er den næststørste udgiftspost blandt rejsende med børn og på tredjepladsen kommer organiserede udflugter. Til gengæld bruger familier og rejsende med børn kun få penge på f.eks. cafébesøg og barer og færrest på leje af bil.

Feriegæster uden børn bruger gennemsnitligt allerflest penge på restauranter. Udflugter er den næststørste udgiftspost og besøg på barer og cafeer kommer ind på en tredjeplads. 

”Næsten 70% ønsker en eller anden form for pension inkluderet i rejsen, hvilket ikke er overraskende, da ferierne ofte bruges på ekstra forkælelse og samvær i stedet for huslige pligter og andre af de ting, der knytter sig til hverdagen”, siger adm. direktør, Søren Falk Lauritsen. ”Dette falder godt i tråd med den udvikling, vi ser, hvor efterspørgslen på All Inclusive-rejser er kraftigt stigende”. 

Mens rejsende uden børn således bruger flest feriepenge på restauranter og organiserede udflugter, bruger de færrest penge på leje af bil. Heller ikke køb af souvenirs og andre ting er større udgiftsposter blandt deltagerne i undersøgelsen, der rejser uden børn. 

Fælles for rejsende med og uden børn er prioriteringen af at spise ude og tage på udflugter for at få oplevelser i baglandet. Køb af dagligvarer udgør ingen større udgift, hvad enten man rejser med eller uden børn, viser besvarelserne. 

Skrevet af Flemming Juul