Home Nyheder Henrik Boserup åbner pop-up i Tivoli

Henrik Boserup åbner pop-up i Tivoli

0
SHARE
Henrik Boserup.
Henrik Boserup.

Han vil relancere burgeren som det geniale måltid, den i virkeligheden er. Derfor skal folk nu smage verdens bedste og saftigste burger, og første skridt på vejen er en bod i Tivoli, hvor kokken åbner en pop-up af sin Juicy Burger i forbindelse med Halloween.

”For et år siden besluttede jeg at kaste min energi i at lave verdens måske bedste burger. Jeg forestillede mig et kompromisløst produkt, der ikke kræver de store forklaringer. Jeg anser burgeren for at være et perfekt medie til at viderefører udbredelsen af gode, kompromisløse råvarer i ethvert tænkeligt måltid. En stafet jeg fik af Søren Gericke for mange år siden, og som har fuldt mig lige siden,” siger Henrik Boserup.

I maj åbnede Henrik Boserup Juicy Burger, hvor han sommeren igennem har eksperimenteret med den bedste burgerbolle, den bedste slagter, lavet egne dressinger, syltede løg og andet tilbehør.

Nu rykker han fra matriklen i Kødbyen for at tilbyde den bedste og saftigste burger med første stop i Tivoli, hvor han åbner en bod på Plænen i forbindelse med Halloween.