Home Nyheder Halloween i Legoland med aftenåbent

Halloween i Legoland med aftenåbent

0
SHARE

lego-halloweenSom noget nyt i år kan man opleve Halloween i Legoland, når mørket falder på, og uhyggen spreder sig med masser af lys og (u)hyggelige effekter. I efterårsferien er parken åben til klokken 21.

”Vi har valgt at udvide vores Halloween-program og holder åbent om aftenen i hele efterårsferien, hvor man blandt andet kan gå på opdagelse i Miniland med lys i husene og masser af hekse, vampyrer og spøgelser”, siger Niels Henrik Juul, salg- og marketingdirektør.

Desuden kan børnene følge Brick or Treat ruten og besøge nogle af de skræmmende Halloween væsener, der har indtaget parken: ”Vores kreative medarbejdere har haft ekstra travlt med at forvandle Legoland. Der er mange imponerende detaljer, og om aftenen bliver parken forvandlet, når lyseffekterne skaber en magisk stemning”.

Der er Halloween i Legoland fra den 8. til den 30. oktober. På Brick or Treat Nights den 15.-22. oktober samt den 29. oktober er parken åben fra kl. 10.00 til kl. 21.00