Home Nyheder Hård sommer for turismeerhverv

Hård sommer for turismeerhverv

1
SHARE

USDA_dinner_croppedMens det går bedre for de fleste brancher, har hoteller og restauranter været ramt af flere konkurser i den snart forløbne sommer.

Hotel – og restaurationsbranchen har været ramt af et hastigt stigende antal konkurser hen over sommeren, viser nye tal fra Bisnode.

Efter fem måneder med en stigning i antal konkurser for erhvervslivet i Danmark, knækkede kurven i juli, hvor der var 10% færre konkurser end for et år siden, skriver business.dk.

Udviklingen er vendt i kommunikationsbranchen, den finansielle sektor, samt i bygge- og anlægsbranchen, som alle har set antallet af konkurser falde betydeligt

Men sommeren har været hård ved hotel- og restaurationsbranchen, som havde over en fordobling i antal konkurser. Med 28 konkurser alene i juli var niveauet 133% højere end i samme måned sidste år.

Martin Stabell, Risk Management Specialist hos Bisnode, vurderer, at især, at sæsonprægede brancher har problemer: ”Der er ingen tvivl om, at det dårlige forårs- og sommervejr har haft betydning for de turist- og sæsonafhængige brancher”.

1 COMMENT

  1. Hotel- og restaurationsbranchen har urimeligt vanskelige vilkår.
    Imidlertid skal brancherne til fulde være servicemindede og sørge for opdatering af hjemmesider.
    Ved overnatning på Dronninglund Slot viste det sig, at hjemmesiden gav urigtige oplysninger om eksempelvis gourmetrestauranten, der skulle være åben alle dage og man anbefalede bordbestilling. Restauranten var lukket! Receptionen ubemandet trods beskrivelse af åbningstid fra kl. 8 til kl. 22, og det angivne kontaktnummer på telefonen var ikke til nogen hjælp, da INGEN besvarede gentagne opkald. Så ringe kundebehandling er ikke god reklame for branchen. Og Dronninglund Slot besvarer i øvrigt ikke henvendelser om denne problematik!!!

Comments are closed.