Home Nyheder Håb om flere udenlandske overnatninger i år

Håb om flere udenlandske overnatninger i år

0
SHARE

Det samlede antal overnatninger i Danmark vil sandsynligvis stige 3 pct. i 2010. Det siger ny vurdering for udviklingen i dansk turisme fra VisitDenmark.

 

I modsætning til de senere års udvikling forventes de udenlandske turister at trække fremgangen i 2010. Beregningerne forudser en stigning på 5 pct. i de udenlandske overnatninger, mens de danske kun vil stige 1 pct. i år.

 

”Meget tyder på, at vi i 2009 nåede bunden. Økonomien er i bedring på de udenlandske markeder, som er vigtige for turismen i Danmark,” siger chefkonsulent i VisitDenmark, Thomas Thessen.

 

Stigningen i overnatninger er baseret på en forventning om en positiv udvikling af flere økonomiske faktorer.

 

Selv om overnatningerne stige 1-3 pct. om året i 2010-2014, står dansk turisme over for store udfordringer og udsigt til at tabe markedsandele i Europa, hvor overnatningerne forventes at vokse 2-5 pct.

 

VisitDenmark forudser, at antallet af overnatninger i 2010 bliver 43,6 mio., 4 pct. lavere end i 2007.

 

VisitDenmark reviderer sin forudsigelser to gange årligt. Næste udgave forventes i starten af 2011. Forudsigelsen er udarbejdet for VisitDenmark af Tourism Economics, en del af forskningsinstituttet Oxford Economics, der bl.a. udarbejder økonomiske analyser og forudsigelser for verdensbanken og ministerier i hele verden.

Skrevet af Redaktionen