Home Nyheder Ægtepar brager op ad listen over rigeste hotelkonger

Ægtepar brager op ad listen over rigeste hotelkonger

0
SHARE

Den danske hotelbranche står midt i sin vel nok slemmeste krise nogensinde. Branchen har taget et dyk i både 2008 og 2009, og meget tyder på, at det bliver værre i 2010.

Alligevel har et forholdsvist ukendt ægtepar formået ikke bare at holde på værdierne, men at tage et heftigt spring op ad listen over rigeste hotel-ejere. Det viser Ole Egholms seneste analyse af hotelbranchen ifølge Business.dk.

 

Niels og Lise Fennet, der driver den hastigt voksende kæde af lavprishoteller, Cabinn, har i 2009 øget deres formue med 10 procent til 272 millioner kroner. Og ifølge Ole Egholms liste over landets rigeste hotel-ejere, ligger ægteparret på en solid fjerdeplads.

 

Millionærlisten er ikke komplet, og bygger udelukkende på oplysninger, som kan graves frem af i de officielle regnskaber fra de ultimative moderselskaber.

I alt indgår 267 selskaber i beregningerne fra Dansk Brancheanalyse. Ifølge 2009-regnskaberne tabte selskaberne tilsammen 311 millioner kroner. Dette tab skal ses i lyset af, at selskaberne tilsammen har bundet en egenkapital på 8,1 mia. kr. Branchen ender altså med en negativ forrentning af egenkapitalen på 4,9 procent.

Skrevet af Redaktionen