Home Nyheder ’Gør noget ved dårlige vilkår i flybranchen’

’Gør noget ved dårlige vilkår i flybranchen’

8
SHARE
ole christensen EU
Ole Christensen.
140BendtBendtsen140.jpg
Bendt Bendtsen.

”Ryanair, Norwegian og en række andre flyselskaber får lov til at være alt for kreative i deres måde at drive forretning på. Det bør EU sætte en stopper for”, lyder det fra to EU-politikere til transportminister Magnus Heunicke, som i dag, fredag, mødes med EUs transportkommissær Violeta Bulc, skriver Ugebrevet A4.

De to medlemmer af Europa-Parlamentet, den konservative Bendt Bendtsen og socialdemokraten Ole Christensen, vil have EU meget mere på banen i forhold til flybranchen. De kræver forbud mod, at flyselskaber kan behandle stewardesser og piloter som daglejere, skriver avisen.dk.

De ønsker forbud mod de såkaldte atypiske ansættelser. Det vil blandt andet sige arbejde gennem et vikarfirma eller via deres eget enmandsfirma i stedet for direkte ansættelse.

”Jeg er meget imod, at flyselskaber kan skaffe piloter via vikarbureauer, hvor de må arbejde under dårlige vilkår som for eksempel ingen pension og kun betaling for tid i luften. Deres vilkår er fuldstændig urimelige, og det samme gælder de stewardesser, der må arbejde for nogle få Euro i timen”, siger Bendt Bendtsen.

Ole Christensen: ”Det skal være slut med atypiske ansættelsesformer. Det kan ikke passe, at vi skal konkurrere hinanden ud af markedet i EU på dårlige løn- og ansættelsesvilkår”.

Universitetet i Gent har gennemført en omfattende undersøgelse af atypiske ansættelsesforhold i europæisk luftfart. Den viser bl.a. at hver sjette pilot er hyret via en atypisk ansættelse. Det er specielt lavprisselskaber, som benytter sig af løse fugle. Omkring halvdelen af piloterne i lavprisselskaber er ikke fastansat. Og for Ryanairs vedkommende kan det dreje sig om op til 70%.

Ifølge Yves Jorens, der er forskningsleder på den europæiske undersøgelse sker der en stor opdeling på markedet for piloter. Nogle tjener millioner i årsløn, mens unge piloter nærmest betaler for at flyve. De fleste atypiske ansættelser finder vi især blandt unge piloter, hvor mange gør det for at overleve i branchen, siger han til Ugebrevet A4.

8 COMMENTS

  1. Det er politikkerne der satte konkurrencen i Europa helt fri. Forbrugerne fik – som forventet – adgang til mange nye ruter og billigere priser. Øget konkurrence presser selskaberne på omkostningerne. Ikke overraskende har dette medført et opgør med de historisk forgyldte løn aftaler der har været gældende blandt de flyvende. De flyvende har være ekstremt forkælede – tårn høje lønninger, gyldne pensionsordninger, frirejser, gratis læge, tandlæge, uniform – luksus hoteller, skattefrie rejsegodtgørelser, kort arbejdstid, flyvetillæg, brilletilskud, tøjrensning osv osv. Hvem har betalt for alt det? Ja, det har de rejsende i form af meget høje priser på flybilletter. Nu tror nogle politikere at de kan sikre de flyvende ‘rimelige vilkår’ via ny lovgivning. Det kan de bare ikke. Hvad med selskaber uden for EU? Hvad med parternes fri forhandlingsret? Hvem skal så betale regningen for den foreslåede lovgivning? De rejsende? – nej tak.

  2. Hej JOHA,

    Når nu du har så meget styr på fakta, så er det altså bare en skam at se, du glemmer en stribe andre goder. Hvorfor nævner du ikke gratis cigaretter, gratis escortpiger + -mænd, gratis telegram, gratis entre til Muppet show, gratis toiletpapir, gratis underbensprotese, gratis Blockbuster medlemsskab, gratis køkkenhave, gratis fyrfadslys samt gratis bibliotekslånekort???

    Er det nu lige pludselig ikke vigtige ting at fremhæve??

    Højest mærkværdige ting du remser op – kunne det være fri fantasi….eller misundelse over du ikke selv fik jobbet tilbage i 70’erne, hvor skattefrie rejsegodtgørelser bl.a. fandt sted? Utrolig relevant at nævne vilkår gældende for 40 år siden.

    • Godt svar Leif. Der er desværre en Jantelov som lever i bedste velgående. Folk kan simpelthen ikke forstå at piloter nu har ringe forhold.

  3. Men kære Joha, du glemmer en væsentligt faktor, hvad med flysikkerheden??? Blæser du også på den??
    Du skriver om forhold der bygger på uvidenhed om branchen?
    Du skriver om ting der for mig for det til at lyde som om du er misundelig på nogle af de goder du tror de flyvende har… Ja måske for 30 år siden, men situationen idag er ganske anderledes og netop derfor er det vigtigt at vi får lavet regler der beskytter ikke kun dem der arbejder i branchen, men i lige så høj grad passagererne.
    I USA har de fundet ud af det og har idag langt mere strikse arbejdstids regler og ansættelses regler, se bare på Norwegians problemer med at få lov til at flyve på USA. så det bliver ikke derfra at du vil opleve problemer, i øvrigt er disse regler blevet lavet efter fatalt flystyrt.
    I Asien er det også ved at gå op for myndighederne at disse ansættelsesformer er et problem, dette efter de 2 seneste flystyrt i Asien, så de laver også regler… Derfor bør EU også kigge på problemet, helst inden der sker ulykker grundet disse kreative ansættelsesformer.
    Måske skal passagerer bare vende sig til at betale hvad en flybillet rent faktisk koster…

  4. The reality is, this well-intended initiative to maintain the best ” arbejdsvikkar ” for the europeam crew probably will have the very opposite result : that they, together with the european airlines, can not compete with airlines ( and crew ) from Asia and the middle east, where the EU rules meant nothing whatsoever.

    Someone mentioned the flight accidents happened last year. It was indeed very unfortunate. But to say this is the general picture in the aviation industry in Asia is quite misleading. Asia has some of the best airlines ( such as SQ, CX, BR etc ) in terms of quality ( safety records , service and price etc ) and thier ability to generate revenue and the best airports. Several years ago when I talked to someone in the management level in one of the leading EU carriers in Copenhagen, he said the most fierce competition he feared, is not from within Europe or USA, but from Asia and the middle East.

    I enjoyed and respect the good old fashioned way the european employees have today and now I no longer work in Denmark, I often think it’s the best place to be an employee. It has set a very high standard for other nations to match. But to run an airline business ? I am afraid it’s losing out. No one will gain , both the crew and the airline, unless you can seal off the sky to let only european carriers fly. It’s harsh and I do feel for the young pilots who were born too late to enjoy the golden days. I don’t think there is a simple solution, just point out what the reality looks like. What used to be right doesn’t necessarily mean it can not be changed to accommodate the new reality.

    Best wishes and good luck !!

  5. Det er også noget svineri at en murer kan få lov til at tage en murerspand med hjem fra arbejde. Eller tømren låner noget værktøj fra arb til et projekt i privaten. Eller som min kone, som arbejder på kontor, har lamineret nogle af ungernes tegninger og brugt firmaet dymo til noget hjemme hos os. DEt skal STOPPES ikke også JOHA? Jeg har engang været på toilettet på en fem timers flyvning til Las Palmas mens jeg var på arbejde og fik endda en gratis kop kaffe

  6. Hej Tina, der er en undersøgelse i øjeblikket i Asien på at de 2 seneste uheld er sket grundet de kreative ansættelsesformer der også florerer der. Det drejer sig altså ikke om de store nationale selskabet på samme måde som det heller ikke er de store nationale selskaber i Europa der benytter disse kreative ansættelsesformer. Men et flyselskab som air Asia har pt de laveste enhedsomkostninger i verdenen. Dvs lavere end Ryan air. Det får man ikke ved at have piloter ansat på fuldtidskontraktet eller ved ikke at lade styrmanden betale for et pilot sæde. Det er disse kreative ansættelsesformer som gør at selskaberne kan presse sine ansatte til at begå ulovligheder og eller ud i situationer der ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
    I forholdet til de mellemøstlige selskaber så har du ret, de er nationale selskabet med så mange penge i rykken at de er blevet set af ise i 5 graders varme i CPH, grundet fulde fuel tanke… Det er lige præcis derfor at nationale selskaber kigger skævt til lavprisselskaberne for at se om de også kan lave social dumping. Men er det acceptabelt?? Skal EU, bare lægge sig på ryggen og være lige glade med at mennesker bliver behandlet som slaver? Mange af de ansatte i Ryan Air er ikke ansatte af deres egen fri vilje. Mange af dem skylder så mange penge til Ryan Air at de er tvunget til at blive der i en årrække. Samme metoder bruges i menneskehandel med prostituerede… Er det ok???

  7. Det er tydeligt at se at hverken forbrugere eller politikere forstår hvad der sker med luftfartsbranchen i Europa i øjeblikket….ærgerligt…..

    Over de næste 10-20 år vil kampene fortsætte i luftfartsbranchen i Europa og i hele denne periode vil der være lønmodtagere som skal arbejde på “daglejer” vilkår i hele deres aktive arbejdsliv …altså ligesom min oldefar gjorde for 100 år siden…….årtiers kampe for ordentlige arbejdsforhold vil blive tabt……mens de bugnende kasser hos investerinsselskaberne vokser og vokser…..velfærdssamfundene som vi har kendt dem siden 2. Verdenskrig forsvinder…..væsentlig færre lønmodtagere i Europa som betaler sociales afgifter/skatter er med til at gøre samfundene afhængig af selvbetaling. Flygningestrømme medfører også større byrder på disse velfærdssamfund så de har kun relativt få år tilbage at eksistere i….

    De arabiske luftfartsselskaber massetransporterer “kunder” ud af Europa med Europapenge til den arabiske halvø hvor de investerer deres penge i rejser, hotelophold mm. Men det er kun begyndelsen….på længere sigt kan disse selskaber også tilbyde pakkerejser hvor alle former for serviceydelser kan tilbydes. I takt med at Europas velfærdssamfund forsvinder og vi selv skal betale for alt, så er det jo tillokkende at vi bare kan tage til den Arabiske halvø og få ordnet “blindtarmen” og tænderne samtidig med at vi får et dejligt ophold i solen ved poolen…..måske kan man også få nogle gode tilbud om hvordan man skal investere sine pensionpenge og formuer i disse fantastiske arabiske selskaber…..når først dette er begynd så kan et enkelt regnestykke afsløre hvor lang tid det tager før formuerne i Europa er endt i Arabiske hænder og disse selskaber har så total magten over Europæerne…..

    Dette er mit gæt….og det kan da godt være det kommer til at tage lidt flere år endt jeg havde regnet med…men det kan jo også komme til at gå hurtigere…det er vel et spøgsmål om hvorvidt vores politikere kan og vil STOPPE ….” This race to The bottom”….

    Jeg håber ikke jeg har ret…..men hvis jeg var arabisk selskab så var et lige præcis den startegi jeg ville have for at tilstrække en sikker kundemasse i fremtiden……..

Comments are closed.