Home Nyheder Gode råd til sikker skiferie

Gode råd til sikker skiferie

0
SHARE

Chef for Gouda Rejseforsikrings alarmcentral, Karin Tranberg:
”Hvert år ser vi mange komme til skade og få ødelagt deres ferie og en del skader kunne helt være undgået, hvis bare man havde gjort nogle få ting for at forebygge”.

At have trænet hjemmefra gør ikke blot ferien sjovere, men er også skadeforebyggende. 80% af skiskaderne er benskader, hvor det går ud over menisk og korsbånd. Hvis formen ikke er plejet op til ferien, er der større risiko for vridskader og brud.

Vi ser stadig mange hjernerystelser, men fordi folk er blevet bedre til at bruge hjelm, er størstedelen ikke så alvorlige som tidligere. Dog er der stadig en del, som ikke har indset, hvor vigtigt det er at have hjelm på.



De fleste skader sker på anden- og tredjedagen. Den første dag er folk oftest forsigtige, men hurtigt er der mange, der bliver overmodige og kaster sig ud i noget, der ligger over evne.

 

Drop skistavene eller husk at stikke hånden ind i stroppen nedefra. Skader på håndled og tommelfinger sker, fordi stropperne bliver brugt forkert.

Uden rejseforsikring, kan det blive dyrt, hvis uheldet er ude. Et brækket ben kan nemt løbe op i 10.000 kroner for ekstra plads på flyet. Skal man hjem på båre og have en ledsager med, er det 50.000 kroner, der er tale om.

Skrevet af Flemming Juul