Home Nyheder Gatwick ventes at få ny ejer

Gatwick ventes at få ny ejer

0
SHARE

Myndighederne ventes i denne uge at kræve opsplitning, fordi det fælles ejerskab af Heathrow, Gatwick og Stansted angiveligt betyder forsinket udvikling, hvilket generer passagererne med overfyldte terminaler.

 

90% af alle passagerer i det sydøstlige England benytter BAAs lufthavne. Samtdig benytter 80% af de skotske passagerer BAA-lufthavnene i Glasgow, Edinburgh og Aberdeen.

I et interview med BAAs bestyrelsesformand sir Nigel Rudd siger han til BBC at han måske må imødese et krav om, at de tre lufthavne omkring London skal have hver sin ejer og at en af de skotske lufthavne skal fravælges.

 

Han betragter det ikke som nogen katastrofe, da der har vist sig enorm interesse for køb af både Gatwick og Stansted. Blandt de interesserede i Gatwick er Tysklands Hochtief, Global Infrastructure Partners, GE-Credit Suisse Investment fond, Australiens Macquarie og Manchester Airport Group.

Skrevet af Flemming Juul