Home Nyheder Fornyet vækst hos Turkish Airlines

Fornyet vækst hos Turkish Airlines

0
SHARE

turkish_airlinesFlyselskabet havde i første halvår et nettooverskud på 406 millioner dollars og en omsætning på 4,789 milliarder dollars.

Sammenlignet med samme periode sidste år steg salget i tyrkiske lira med 9,2%, mens det på grund af ugunstige valutaforhold, faldt med 8,2%, når et måles i dollars.

Trods store variationer i brændstofpriser og valuta steg bruttooverskuddet med 21%. Turkish Airlines havde i første halvår en kapacitetsforøgelse på 10,1% målt i ASK, available seatkilometer, og havde i perioden 28,5 millioner passagerer på 212.000 flyvninger og opnåede en belægningsprocent på 77,8.

Rutenettet består nu af 50 destinationer i Tyrkiet og 230 internationale – i alt 280 destinationer i 110 lande. Flåden udvides til 290 fly, hvoraf de 23 tilføjes i år.