Home Nyheder Fordoblet overskud hos Turkish Airlines

Fordoblet overskud hos Turkish Airlines

0
SHARE
CEO Temel Kotil.
CEO Temel Kotil.

Selskabet nåede i 2014 et nettooverskud på 845 millioner dollars mod 357 millioner dollars året før. Omsætningen rundede 11 milliarder dollars – en vækst på 13% i forhold til 2013.

Turkish havde i årets løb 54,7 millioner passagerer – en vækst på 13,3% fra året før. Load factor var uændret 79%.

CEO Temel Kotil fastslår, at Turkish Airlines fortsat er et ’mindre’ selskab med blot 2% global markedsandel mht. ASK, men at man forventer at nå op på en markedsandel på 4% i 2020.

Det Istanbul baserede selskab flyver til 264 destinationer i 108 lande med en flåde på 263 fly. Ved udgangen af 2015 ventes flyflåden at runde 293 fly og kapaciteten øget med 15%. Der ventes 63,2 millioner passagerer, hvoraf de 26 millioner benytter indenrigsruterne.

Antallet af destinationer forøges 3. marts med Abuja (Nigeria) fem gange ugentligt, fra 30. marts med Manilla (Fillippinerne) tre gange om ugen og fra 31. marts med Taipei i Taiwan med daglige flyvninger.